Home » Elevens blog » Argentina – Bodegas Escorihuela

Argentina – Bodegas Escorihuela

escorihuela-2

 

Mendoza er Argentinas vigtigste vinregion, hvor alle de store vinproducenter hører til. 90% af al vineksport stammer fra Mendoza.
Der er varmt i Argentina, så vinene bliver let tunge, søde og uden meget syre, hvis vinproducenten ikke er særlig opmærksom på de udfordringer, sådan et klima giver. Her adskiller den billige konsumvin sig virkelig fra de ambitiøse vinproducenter som virkelig kræser for deres vine og vil have det bedste ud af det. Vinproducenter som ligger liv og sjæl i produktet, håndplukker selv deres druer i marken hvor de derefter sortere dem så kun de bedste druer ender på flaske. Hos producenter som kun ser doller tegn i øjnene, foregår det tit på en lidt anden måde, her skal mængden af vin være så stor som muligt, så det er alt der bliver høstet, ja selv et sneglehus vil ikke gøre skade her, protein skulle os være så sundt.
I Mendoza regner det kun omkring to dage om året, dette gør det til et næsten tørkelignende område. I så varme lande og områder, spiller højden derfor en afgørende rolle. Jo højere vinplanterne er plantet, jo køligere er klimaet.
Helt generelt opnår vinene mere balance, jo højere vinmarken er placeret. Druerne indeholder mere syre og får længere tid til at modne. Det der gør Mendoza til et specielt og bedre vinområde end resten af Argentina, er at det ligger på et stort område, som er hævet langt over havets overflade.
Jo længere vi nærmer os Andesbjergene, jo højere kommer vi op og jo bedre bliver klimaet. I det Centrale Mendoza kan findes vinmarker så højt som 1.500 meter over havet. – det er som regel herfra, de absolut bedste vine produceres.

Klima og vindyrkning

 

argentina_0

Vindyrkningen i Argentina er ikke et moderne påfund, for det hele startede i begyndelsen af 1500-tallet, hvor spanske bo sættere kom til landet sandsynligvis medbringende deres egne vinstokke. Men det var først i perioden fra 1530 til 1550, at man kunne begynde at producere spændende vine med druekerner importeret fra Peru og især Chile.
Takket være munkenes kæmpe anlægsarbejde – f.eks. udgravning af vandingskanaler – ved foden af Andesbjergene blev områder som Mendoza, San Juan, San Luis og La Rioja ret hurtigt nogle af de vigtigste distrikter i Argentina.
De europæiske druesorter kom først til Argentina mellem 1885 og 1910, da flere bølger af indvandrere fra Spanien, Italien og Frankrig kom til landet med deres egne gennemprøvede druesorter.
Langt de fleste vine fra Mendoza laves, modsat de europæiske på en enkelt druesort, det kan ses som en fordel og en ulempe. Det giver nogle rene vine med stor fokus på frugt og den enkelte druesort, men det kan også resultere i mindre komplekse og elegante vine.
I Europa benyttes fx Merlot som en primær druesort, men den blandes ofte med andre sorter, for at justere mosten.
Er der for lidt syre i Merlot, tilføjes en anden sort som tilfører netop syre. Med den rette blanding kan opnås en mere elegante og kompleks vin. Omvendt kan ulempen ved blandingsvine være, at de ofte ligner hinanden forbløffende meget – simpelthen fordi druesammensætningen er præcis eller at målet er det samme. I Argentina begynder der dog at komme vine på flere druesorter, ligesom der også findes yderst komplekse vine på ren Malbec.
Argentina og Chile nyder begge godt af et tørt og stabilt klima. Europæiske vinproducenter lever konstant med en fare for frost, for meget nedbør eller for lidt sol.
I Argentina er det bestemt hverken sol, varme eller et stabilt klima der savnes. Derimod er manglen på nedbør et større problem. I stedet benyttes vand fra Andesbjergene til at kunstvande vinmarkerne med. Argentina nyder godt af, at der ikke eksisterer en striks vinlovgivning, der dikterer hvilke druer der må benyttes hvor, som det kendes fra Spanien, Italien og Frankrig. I Argentina kan druesorter sammensættes efter producentens ønske og de kan dyrkes hvor det vurderes at give det bedste resultat.
Argentina er verdens femte største vinproducent. Alligevel er argentinsk vin først for nyligt kommet på de europæiske marked. For 10-15 år siden blev Argentinsk vin ikke regnet for noget uden for Argentina, det meste blev også drukket lokalt, så det var ikke et stort problem. I midten af 90’erne blev Argentinas økonomi kraftigt forværret og det lokale vinsalg fald drastisk.
De Argentinske producenter måtte derfor i stigende grad forsøge at afsætte deres vin uden for Argentina.
For at kunne sælge vinen uden for Argentina, måtte kvaliteten stige kraftigt. Samtidig begyndte udenlandske investorer at investere i argentinske vinmarker. De to faktorer tilsammen skabte en positiv spiral, som i dag stadig er i opadgående retning.
Kvaliteten bliver simpelthen bedre og bedre år for år. De nye tiltag har i den grad båret frugt og i takt med, at de mange nye vinstokke bliver ældre, skifter vinen også karakter. En af de fremtrædende investorer, er den legendariske vinkonsulent Michel Rolland.

escorihuela-2

Carbernet Franc er mere elegant. Her finder man en parfumeret aroma og en meget blødere tekstur. Det er lige nøjagtig derfor Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens karakteristika er næsten ideelle til at tæmme den mere aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige Bordeaux-år.
Cabernet Sauvignon er ikke specielt krævende hvad angår klima og jordbund. Det betyder dog langt fra, at vinene smager ens uanset hvor de kommer fra.
Cabernet Sauvignon er rig på tannin og farve. Det betyder, at vine på Cabernet Sauvignon kræver længere tids lagring inden de bør drikkes. Det betyder også at de ofte er ganske velegnet til at lagre. Gode Cabernet Sauvignon vine kan sagtens gemmes 20 år. Omvendt kan de billige vine fra Sydamerika og Australiens varmeste områder, drikkes umiddelbart efter frigivelsen.
Jo mere varme druen får, jo sødere bliver vinene ofte og jo hurtige kan de drikkes. Cabernet Sauvignongs typiske kendetegn er solbær. Solbæren kan være altdominerende, især i billige vine fra oversøiske lande, mens den bliver mere afdæmpet med alderen.
Malbec giver bløde saftige vine, der er mørke og parfumerede – hvis den altså plantes i et varmt klima. Før i tiden blev den næsten udelukkende benyttet som hjælpesort i Bordeaux, til at blødgøre vine. Men i dag har Merlot overtaget det job. Den indgår stadig flittigt i mange blandingsvine fra Sydvestfrankrig.
Syrah er en af de helt store druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt efter land. I Frankrig benyttes den i Rhône, hvor der laves komplekse vine, mens den i Australien laver tunge og næsten sorte vine, der ligger milevidt fra dem i Rhône. Fra Californien kommer en helt tredje variant, der er mere balanceret end australien, men langt blødere end dem fra Frankrig.
Vine på Merlot er bløde og bliver hurtig drikkemodne, ofte bliver merlot også brugt som blandingsvin for at give en vin en god finesse.
Merlot smagen er frugtig, blød og rund.
Pinot Noir er elegant og feminin, har en let sødme, er parfumeret og mineralsk. Elegant og feminin må ikke forveksles med tynd eller spinkel. En elegant vin kan sagtens have pondus og kompleksitet, bare ikke på en anmasende måde. Her findes både kirsebær, jordbær, solbær og brombær og en udtalt duft af skovbær, der med tiden udvikler sig mere animalsk til noget der minder om stald. Har vinen været på fad vil vanille også være at finde.
Klima og terroir har stor betydning for Chardonnay. I kølige klimaer produceres vine med stålsat syre, det gælder for Chablis, Champagne og Tasmanien – det er også de samme områder, hvor vinene i dårligere år kan virke grønne, simpelthen fordi de ligger på kanten af at blive perfekte stramme og undermodne. I den anden enden af skalaen er de oversøiske lande, hvor vinene bliver fede, tunge og til tider mangler den vigtige syre, som giver vinene harmoni. I disse ekstremt varme regioner, kan druerne høstet før tid, for at bevare syre, men det sker på bekostning af smag og duft.
Sauvignon Blanc er også plantet mange steder på kloden, men kun de færreste steder opnås interessante steder. Sauvignon Blanc skal have sol, men bestemt ikke for meget, hvilket stort set udelukker de oversøiske lande, med mindre de bedste marker benyttes. Smagen og duften af Sauvignon Blanc er tør, frisk og mineralsk.

map

Viognier som ung, er en frisk vin der egner sig godt som en apéritif. Det er også en meget aromatisk, floral og krydret vin med duft af viol, fersken, abrikos, æble og pære. Hvis vinen ikke er fadlagret er den lidt skarpere med et citruspræg og vægt på stenfrugten. Er den fadlagret bliver den mere cremet med toner af smør, røg og vanille. Vinen en en perfekte ledsager til asiatisk og krydret mad, hvor den lette sødme og krydrede duft, går godt i spænd med maden. Maden skal være fyldig og have karakter.
Overalt i den nye verden nævner man druetypen klart og tydeligt på etiketten, det gør det lettere for forbrugerne. Geografisk oprindelse gås der ofte lidt lettere hen over i de oversøiske lande fordi man først for nylig er begyndt at lave appellationer.
På etiketten fra et oversøisk land finder man ofte informationer om vinens duft, smag og gerne hvad der serveres bedst til.
Den argentinske vinlov er ikke så striks. Der kan feks. Stå på etiketten at vinen er lavet på MalBec også uden af skrive det er der feks. 10 % merlot blandet i.
I Vinoble forhandler vi Bodegas Escorihuela som er en vingård i Mendoza.
Don Miguel Gascón som kom til Mendoza i Argentina fra Aragón i Spanien som 19 årig, i 1880 havde ikke en krone på lommen, men en meget stor drøm med i baggagen. Drømmen blev opfyldt allerede 4 år efter han ankom. Han kunne nu købe 17 hektar land i Mendoza og begynde at plante vinmarker og bygge sin vingård. Året 1884 var året hvor Bodegas Escorihuela blev grundlagt og allerede i 1920 var man nødt til at bygge et nyt og større vinhus.
Det var Don Miguels efterfølgere, som i 1940’erne var de første til at aftappe en 100% Malbec-vin i Argentina. Dengang anede de ikke, at netop denne drue 50 år senere skulle blive den bedste ambassadør for argentinske vine. Man har i dag fundet ud af at det bedste sted at dyrke vin er i vest Mendoza, i starten troede man det var i Nord Mendoza.
I dag består teamet bag Escorihuela-vinene bl.a. af Estela Perinetti – en af Argentinas yngste og mest lovende agronomer og oenologer – og Gustavo Marin samt Olivier Ruhard som oenolog. For dem er ”innovation” ikke et tomt ord, og tilsammen har de erfaringer med vinificering og dyrkning fra Portugal, Spanien, Italien, Frankrig, Californien og Australien.
Escorihuela vinene laves på druer høstet i den nordlige del af provinsen Mendoza – øst og syd for selve byen Mendoza. Markerne Agrelo, La Consulta og Vistalba ligger i en højde af 900-1000 meter med vinstokke, som er 10, 25 og over 50 år gamle. Firmaets egen vinmark (Finca Carcassonne: 155 ha.) ligger i Agrelo og er beplantet med så forskellige druesorter som Cabernet Sauvignon (66 ha.), Malbec (27 ha.), Merlot (8,5 ha.), Syrah (6 ha.) Pinot Noir, Sangiovese, Cabernet Franc samt hvidvinsdruerne Chardonnay (16 ha.), Sauvignon Blanc (8,5 ha.), Sémillon (6,5 ha.) og Verdicchio. I 1992 var Bodegas Escorihuela Gascón de første, som plantede druesorten Viognier, som man i dag dyrker på 2,2 ha.
Bodegas Escorihuela har 210.000 hektar i alt. Vinmarkerne ligger placeret forskellige steder i mendoza, hver mark bidrager forskelligt til vinen og derfor ligger de placeret meget nøjagtigt, så de får det bedste ud af druerne. De går også meget op i hvilke fade der bliver brugt til vinen, de mixer gerne gamle Amerikanske og Franske fade.

 

Escorihuela